Læringsspil, niveau 1 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 1 (/å/staves o)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /å/-lyden staves med o (fx hoppe).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 1 (o udtales /å/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor o udtales /å/ (fx krop).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 1 (Ordkendskab dybde)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge 4 ord, der alle beskriver samme målord.

Mini-tekstlæsning niveau 1 (Gåder)
Eleverne udvikler deres læseforståelse (læsning mellem linjerne) ved at læse og efterfølgende gætte små gåder.

Sætningsskrivning niveau 1 (Nutid)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 2-ordssætninger (fx Ida maler).

I Bål og ballade skal Ida være alene hjemme, og Olga kommer på besøg. De hygger sig og laver bål i haven. De mister kontrol over bålet, og det er lige ved at gå helt galt. Heldigvis er der hjælp på vej, men hvad skal de fortælle forældrene?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2032 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Bål og ballade med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan er personerne, og hvad synes I, de skulle have gjort? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Bål og ballade handler om venskab og børns hemmelig rum. Læs eventuelt i fællesskab:

Opfindelser, strikkede huer og en dum kat af Rasmus Bregnhøj.

Diskuter forskelle og ligheder mellem venskabet i Bål og ballade og Opfindelser, strikkede huer og en dum kat. Sammenlign Olga og Idas rejse til månen i Bål og ballade med rejsen i Den utrolige historie om den kæmpestore pære

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, personkarakteristik af en valgfri person, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Hvad skal Ida gøre ved det sorte træ i haven?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Bål og ballade indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien, hvor Ida og Olga laver boller, bygger bål og ringer 112. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med vejledninger. Medbring andre eksempler på vejledninger (byggevejledninger, brugsanvisninger) og find i fællesskab frem til, hvad der er særligt for denne teksttype (punktform, forklarende illustrationer, brug af bydeform).

Læringsspil, niveau 2 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 2 (/e/ staves i)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med e-lyden staves med i (fx pind).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 2 (i udtales /e/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor i udtales /e/ (fx blik).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 2 (overbegreber)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge 4 ord, der tilhører samme overbegreb (fx bestik).

Mini-tekstlæsning niveau 2 (Vidensbaseret følgeslutning)
Eleverne udvikler deres læseforståelse (læsning mellem linjerne) ved at læse og efterfølgende finde det rigtige svar ved at kombinere information.

Sætningsskrivning niveau 2 (Nutid og bestemt form)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 2-ordssætninger (fx Musen løber).

I Da Emil blev storebror fortæller Jan og Emil om dengang, Ida blev en del af familien. Emil fortæller også Ida om en helt særlig og ret farlig oplevelse, han havde, da han gik tur med hende i klapvognen. Men det er en hemmelighed.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2062 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Da Emil blev storebror med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan opfører Ida og Emil opfører sig over for hinanden? Hvordan klarer Emil babysittertjansen? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Da Emil blev storebror handler om søskenderelationer og babysitting. Læs Alene hjemme i Læsebogen 2, og sammenlign de to babysittersituationer. Hvad er ens, og hvad er forskelligt?

Læs eventuelt bøger om børn, der får eller ikke får små søskende, fx:

Pigen der fik rigtig mange søskende af Kim Fupz Aaakeson.

Os to (uden sutsko) af Hanne Kvist.

Lad eleverne diskutere, hvordan de forskellige hovedpersoner oplever det med at få søskende.

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, personkarakteristik af en valgfri person, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Hvordan kan Ida gøre Emil glad igen?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Da Emil blev storbror indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien spiller Ida og Emil Find pinden, Ida har hikke, og Emil er uopmærksom og glemmer at passe på Idas klapvogn. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med denne teksttype. Find eventuelt andre eksempler på spilleregler, og diskuter deres opbygning. Hvad er det særlige ved spilleregler? (materialer og antal deltagere, punkter med instruktion, illustrationer). Lad eventuelt eleverne læse regler til nye spil for efterfølgende at spille dem.

Læringsspil, niveau 3 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 3 (/α/staves a)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /α/-lyden staves med a (fx frakke).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 3 (a udtales /α/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor a udtales /α/ (fx gammel).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 3 (Ordkendskab dybde)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge 4 ord, der beskriver samme målord.

Mini-tekstlæsning niveau 3 (stemningsbaseret følgeslutning)
Eleverne udvikler deres læseforståelse (læsning mellem linjerne) ved at læse og efterfølgende vurdere, hvordan personen i teksten har det.

Sætningsskrivning niveau 3 (pronomen og objekt)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 3-ordssætninger (fx Han drikker mælk).

I En uhyggelig god film laver Ida og Emil film sammen med deres gode venner, Olga og Jonas, fordi de vil deltage i en filmkonkurrence. Filmoptagelserne foregår i Ibs hus på landet. Ikke alle synes, her er lige rart at være, og det er slet ikke så nemt at optage en film. Mon de bliver klar med en film til konkurrencen?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2142 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af En uhyggelig god film med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan har de forskellige personer det med at være i Ibs hus? Hvad er det, der gør huset uhyggeligt? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

En uhyggelig god film handler om børn, der laver film.

Læs eventuelt i fællesskab:

Villads fra Valby laver film af Anne Sofie Hammer.

Pelles lommelygte af Jan Lööf.

Diskuter forskelle og ligheder mellem filmproduktionen hos Villads og i En uhyggelig god film. Diskuter hvordan motiverne fra Pelles lommelygte kan bruges i en uhyggelig film.

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri ting fra historien, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Hvad skulle Jonas og Olga have sagt til Ib?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til En uhyggelig god film indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien laver børnene film, Ib har udstoppede vilde dyr i sit hus, og Jonas og Olga er bange. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med fagtekster. Medbring andre eksempler på fagtekster (eksempelvis om vilde dyr) og find i fællesskab frem til, hvad der er særligt for denne genre (overskrifter, illustrationer, faktabokse, lærer noget). Arbejd eventuelt ud fra disse trin med fagteksterne:

1. Se teksten an. Tal om overskrifter, illustrationer, grafik. Hvad er det for en slags tekst? Hvad handler den om? Skriv eventuelt klassens fælles forhåndsviden om emnet på tavlen. Tal om, hvad teksten mon vil give svar på.
2. Læs teksten.
3. Tal om teksten. Føj ny viden til den fælles vidensbank

Læringsspil, niveau 4 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 4 (/ø/staves y)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /ø/-lyden staves med y (fx smykke).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 4 (y udtales /ø/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor y udtales /ø/ (fx tynd).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 4 (overbegreb)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge 4 ord, der tilhører samme overbegreb (fx desserter).

Mini-tekstlæsning niveau 4 (Indre forestillingsbillede)
Eleverne udvikler deres læseforståelse (læsning mellem linjerne) ved at læse og efterfølgende kombinere information og skabe et indre forestillingsbillede, så de kan vælge det rigtige scenarie til hændelsen.

Sætningsskrivning niveau 4 (bestemt form og objekt)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 3-ordssætninger (fx Grisen spiser banan).

I Ridder Lykke spiller Olga med i et stykke om Ridder Lykke på Isby Teater. Stykket handler om pigen, Rosalille, der drømmer om at blive ridder. Men ridderskolen er kun for drenge, så Rosalille er nødt til at forklæde sig som Ridder Lykke. Får hun lov til at gennemføre ridderuddannelsen, eller bliver hun afsløret?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2537 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Ridder Lykke med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan vil I beskrive Rosalille? Hvordan opfører Rosalilles forældre sig? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Ridder Lykke handler om en pige, der forfølger sin drøm. Se film eller læs bøger med samme tema:

Disneys Mulan.

Ymerdrengen af Oliver Zahle.

Diskuter forskelle og ligheder mellem hovedpersonerne og handlingsforløbet. Hvad er moralen i disse historier?

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri person fra historien, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Hvad ville du gøre, hvis du var Rosalille?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Ridder Lykke indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien kommer Rosalille på ridderskole og skal lære at fægte med lanse og spille kubb. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med fagtekster. Medbring andre eksempler på fagtekster (eksempelvis om middelalderen) og find i fællesskab frem til, hvad der er særligt for denne genre (overskrifter, illustrationer, faktabokse, lærer noget). Arbejd eventuelt ud fra disse trin med fagteksterne:

1. Se teksten an. Tal om overskrifter, illustrationer, grafik. Hvad er det for en slags tekst? Hvad handler den om? Skriv eventuelt klassens fælles forhåndsviden om emnet på tavlen. Tal om, hvad teksten mon vil give svar på.
2. Læs teksten
3. Tal om teksten. Føj ny viden til den fælles vidensbank

Læringsspil, niveau 5 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 5 (/å/staves u)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /å/-lyden staves med u (fx dukke).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 5 (u udtales /å/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor u udtales /å/ (fx krummer).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 5 (Indre forestillingsbillede)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til en kort historie og efterfølgende udvælge 4 ord, der passer til scenariet.

Mini-tekstlæsning niveau 5 (Rækkefølge tidsmarkører)
Eleverne udvikler deres læseforståelse og viden om tekstbånd ved at læse sætninger og efterfølgende sætte dem i rigtig rækkefølge, så det bliver en lille historie.

Sætningsskrivning niveau 5 (datid og pronomen)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 3-ordssætninger (fx Han drak mælk).

I Isbys vilde vesten bygger Ib og hans bror Rumle et legeland i Ibs have. Store og små børn vrimler ind i Isbys vilde vesten, og Ib og Rumle har travlt. Ib skal passe de små børn, men han er udmattet og falder i søvn. De små børn opdager ingenting og bliver pænt på deres heste, eller gør de?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2552 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Isbys vilde vesten med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan klarer Ib og Rumle opgaverne? Hvordan opfører børnene sig? Hvorfor fortæller Ib ikke, hvad der er sket? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Isbys Vilde vesten handler om som den uheldige cowboyhelt, der alligevel ender med at være heldig, fordi ingen opdager, at han ikke har passet sin opgave i legeland. Læs eventuelt:

Lille rygende fis (Betty Bankboks og de syv snotunger) – historier fra det vilde vesten af Claus Riis (første historie).

Kims Pirater fra Fri Læsning 2.

Diskuter forskelle og ligheder mellem Ib og Billy Bob, der begge er westernbabysittere. Sammenlign Ibs westernlege med Emil og Jonas’ piratlege.

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri person fra historien, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Ib bliver meget træt af at passe børn. Hvad skal han gøre?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Isbys vilde vesten indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. Der er en plakat, der reklamerer og informerer om det vilde Isby. I historien møder Ib en tyr, der ser rødt, og Rumle drikker rigtig meget cola. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med fagtekster.
Medbring andre informerende tekster (plakater eller foldere), og lad eleverne diskutere, hvad der er særligt ved denne genre (overskrifter, grafik, priser, åbningstider, kort, adresse, ikke så lang tekst).

Læringsspil, niveau 6 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 6 (/æ/staves e)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /æ/-lyden staves med e (fx vest).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 6 (e udtales /æ/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor e udtales /æ/ (fx glemmer).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 6 (Indre forestillingsbillede)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til en kort historie og efterfølgende udvælge 4 ord, der passer til scenariet.

Mini-tekstlæsning niveau 6 (Rækkefølge bekendthedsmarkører)
Eleverne udvikler deres læseforståelse og viden om tekstbånd ved at læse sætninger og efterfølgende sætte dem i rigtig rækkefølge, så det bliver en lille historie.

Sætningsskrivning niveau 6 (datid og bestemt form)
Eleverne udvikler sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 3-ordssætninger (fx Grisen spiste banan).

I Bedstes smykke forsøger Emil at opklare mysteriet om Lones forsvundne smykke. Han går systematisk til værks som en rigtig detektiv med afhøringer af mistænkte og søgen efter spor. Emil er lige ved at opgive at løse mysteriet, men så sker der noget uventet.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2686 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Bedstes smykke med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan er Emil som detektiv? Hvorfor fortæller Lone ikke Bedste, at smykket har været væk? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Bedstes smykke handler om et forsvundet smykke, der dukker op igen. Der ingen forklaring i historien på, hvordan det er havnet i reden. Læs eksempelvis:

Historien om det røde æble af Jan Lööf.

Mirakelkuren – en monstersaga af Marianne Iben Hansen.

Sammenlign Bedstes smykke med Historien om det røde æble (Hvordan bliver tingene væk, og hvordan dukker tingene op igen?). Arbejd med meddigtning, og lad eleverne forestille sig, hvordan smykket er havnet i reden, hvor har skaden fundet det? Sammenlign Mirakelkuren med Bedstes smykke. Kunne handlingen i de to historier foregå i virkeligheden?

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri person fra historien, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Skal Lone fortælle Bedste, at smykket har været væk?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Bedstes smykke indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien spiller Bedste og Lone domino, en skade stjæler smykker, og der er en fin blå sten i Bedstes smykke. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med denne teksttype. Find eventuelt andre eksempler på spilleregler, og diskuter deres opbygning. Hvad er det særlige ved spilleregler? (materialer og antal deltagere, punkter med instruktion, illustrationer). Lad eventuelt eleverne læse regler til nye spil for efterfølgende at spille dem.

Læringsspil, niveau 7 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 7 (/αj/staves eg eller ej)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /αj/-lyden staves med eg eller ej (fx vej og snegl).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 7 (eg og ej udtales /αj/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtaler, hvor eg og ej udtales /αj/ (fx skreg og sejle).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 7 (følgeslutninger – tydelige referencer)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til en kort historie og efterfølgende drage følgeslutninger om forløbet og udvælge 4 ord, der beskriver følelser og scenarie.

Mini-tekstlæsning niveau 7 (Rækkefølge pronominer)
Eleverne udvikler deres læseforståelse og viden om tekstbånd ved at læse sætninger og efterfølgende sætte dem i rigtig rækkefølge, så det bliver en lille historie.

Sætningsskrivning niveau 7 (subjekt, objekt og antal)
Eleverne udvikler færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 4-ordssætninger (fx Ulven fangede en fisk).

I Lones år vinder Lone en rejse til Spanien for hele familien. Lone har meget store armbevægelser, og resten af familien synes, hun er lidt anstrengende. Lone vælger at køre med hotelejeren fra lufthavnen, og Jan, Ida og Emil farer vild på vej til hotellet. Lone og hotelejeren finder dem igen, og alt er godt, indtil Ida driver til havs. Hvem klarer mon ærterne?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 3003 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Lones år med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvad synes I om Lone og Jans opførsel i historien? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Lones år handler om en ferie sydpå og om en mor med store armbevægelser. Læs eventuelt:

Charterferie af Cato Thau Jensen og Hanne Kvist.

Mor af Kim Fupz Aakeson.

Sammenlign de to feriebeskrivelser i Lones år og Charterferie. Lad eleverne forestille sig, hvad der videre sker i Charterferie. Sammenlign Lone med mor i Kim Fupzs Mor. På hvilke måder ligner børnenes opfattelse af deres mor hinanden i de to tekster.

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri person fra historien, sammenligning af en valgfri kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Jan bliver sur, når han taber. Hvad skal han gøre?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Lones år indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien tager familien til Spanien, Emil fanger rejer, og de laver rejemadder på hotellet. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med fagtekster.

Medbring små fagbøger om forskellige lande, og lad eleverne læse i makkerpar om et valgfrit land. Makkerparrene kan eventuelt arbejde med fagteksterne ud fra disse trin:

1. Se teksten an. Tal om overskrifter, illustrationer, grafik. Hvad er det for en slags tekst? Hvad handler den om? Skriv eventuelt i fællesskab jeres fælles forhåndsviden om emnet på tavlen. Tal om, hvad teksten mon vil give svar på.
2. Læs teksten.
3. Tal om teksten. Føj ny viden til den fælles vidensbank.

Læringsspil, niveau 8 indeholder 5 aktiviteter med udgangspunkt i figurerne fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Stavning af ord med betingede stavemåder niveau 8 (/åj/staves øg eller øj)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede stavemåde, hvor ord med /åj/-lyden staves med øg eller øj (fx trøje og løg).

Læsning af ord med betingede udtaler niveau 8 (øg og øj udtales /åj/)
Eleverne udvikler deres kendskab til den betingede udtale, hvor øg og øj udtales /åj/ (fx sløjfe og røg).

Ordkendskab og sprogforståelse niveau 8 (følgeslutninger – indirekte referencer)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til en kort historie og efterfølgende drage følgeslutninger om forløbet og udvælge 4 ord, der beskriver følelser og scenarie.

Mini-tekstlæsning niveau 8 (Rækkefølge replikker)
Eleverne udvikler deres læseforståelse og viden om tekstbånd ved at læse sætninger og efterfølgende sætte dem i rigtig rækkefølge, så det bliver en lille historie.

Sætningsskrivning niveau 8 (datid og forholdsord)
Eleverne udvikler deres færdigheder i sætningskonstruktion ved at konstruere og skrive 4-ordssætninger (fx Geden stod på månen).

I Højby Højdeland skal Emil med sin klasse på tur til et klatrested. Emil er ikke begejstret. Han er bange for højder, og de store drenge i skoven laver ballade og generer Emil og hans klasse. Så finder lærerne en måde at løse det på. Men Emil og hans venner er i første omgang ikke begejstrede for løsningen.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 3214 ord.

Efter hvert kapitel er der læseforståelsesspørgsmål med fokus på både tekstnær og inferentiel læseforståelse.

Suppler gerne elevernes egen læsning af Højby Højdeland med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst? Hvordan vil I beskrive personerne i historien? Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.

Højby Højdeland handler om Emils kvaler med højder. Se eventuelt filmen

Ørnen, der havde højdeskræk af Lars Klinting.

Eller læs Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard.

Sammenlign hvordan ørnen og Emil oplever højder, og hvordan de tackler højdeskrækken. Hvad er ens, og hvad er forskelligt? Eleverne kan arbejde videre med denne problematik i skriveværkstedets dilemma. Sammenlign Emils møde med de store skræmmende drenge i Højby Højdeland med de små drenges møde med Orla Frøsnapper. Hvad er ens og hvad er forskelligt?

I skriveværkstedet laver eleverne referat af historien, karakteristik af en valgfri person fra historien, sammenligning af valgfri en kontrast, meddigtning ud fra et dilemmaspørgsmål (Emil er bange for højder. Hvad skal han gøre?) og endelig en anmeldelse. På den måde arbejder eleverne i skriveværkstedet med historiens forskellige lag og lærer at bruge redskaber som handlingsbro og mindmap i skriveprocessen. Det anbefales, at eleverne deler deres skrivearbejder med hinanden, så eleverne ser forskellige bud på løsning af de konkrete opgaver.

Faktaværkstedet til Højby Højdeland indeholder 3 faktatekster:

De 3 faktatekster og de tilhørende forståelsesspørgsmål er i dialog med læs-selv-historien. I historien ser de gravhøje, flere personer bruger sjove vendinger, og månen lyser på dem. I forståelsesspørgsmålene skal eleverne tage stilling til, i hvilken tekst man finder bestemte informationer, og vurdere, om læs-selvhistoriens figurer handler i overensstemmelse med anbefalingerne i faktateksten.

Faktateksterne kan være afsæt for yderligere arbejde med fagtekster.

Medbring små fagbøger om skovens dyr, planter og træer, og lad eleverne læse i makkerpar om en ting, de selv vælger. Makkerparrene kan eventuelt arbejde med fagteksterne ud fra disse trin:

1. Se teksten an. Tal om overskrifter, illustrationer, grafik. Hvad er det for en slags tekst? Hvad handler den om? Skriv eventuelt i fællesskab jeres fælles forhåndsviden om emnet på tavlen. Tal om, hvad teksten mon vil give svar på.
2. Læs teksten
3. Tal om teksten. Føj ny viden til vidensbanken